Skip til hoved indholdet

Job hos os

Studerende og nye medarbejdere.

Læs mere om os

Æblehaven tager imod studerende i både 1., 2., 3. og 4. praktik.

Vi kan tilbyde et praktiksted med et engageret personale, der besidder et væld af forskellige kompetencer indenfor blandt andet sprog, relations-arbejde - herunder *ICDP, bevægelse og udeliv.

Når du som studerende har fået tildelt Æblehaven som praktiksted, er det vores forventning, at du kontakter os med henblik på et besøg i institutionen. Under besøget vil du få mulighed for at se stedet, møde vores praktikvejledere og få en kort snak om, hvad vi kan tilbyde her. Vi spørger uden tvivl om, hvad du påtænker at skrive om i din praktik.

Når du kommer som studerende i Æblehaven, vil du blive tildelt en vejleder, som er din primære kontakt og tovholder på din praktik. Du vil have mulighed for at søge hjælp og viden hos det øvrige personale afhængig af fokuspunktet for arbejdet i din praktik.

Der vil være en fast ugentlig vejledning, men er der brug for ydereliger aftales dette løbende med din praktikvejleder. Vejledningen vil tage udgangspunkt i de kompetence-mål, videns- og færdighedsmål, der arbejdes med.

Vi forventer, at du som studerende er seriøs, engageret og nysgerrig på egen læring. Vi vil som praktiksted give dig mulighed for at arbejde med netop læring og erfaringsdannelse ud i at undersøge, udøve, udvikle og perspektivere det pædagogiske arbejde.

På nedenstående link kan du læse Æblehavens praktikbeskrivelse, og er der yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte institutionen for afklaring af disse.

Læs Æblehavens praktikbeskrivelse.

*ICDP står for: International - Child - Development - Program

Når vi har ledige stillinger i Æblehaven, lægges stillingsannoncen altid op på www.jobnet.dk og på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside. Er du interesseret, kan du søge jobbet via kommunes hjemmeside.

Ansættelsessamtaler afholdes altid med repræsentanter fra den stue, hvor der er en ledig stilling. Det er også muligt, at en forældrerepræsentant deltager.

Daginstitution Æblehaven
Vesterby Allé 15 - 17
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 32 10

Pædagogisk leder
Matilde Nørholm Jørgensen
E-mail: MatildeJoe@htk.dk

Mandag – torsdag:
Klokken 06.30 – 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 – 16.30

Lukkedage